Lighthouse In The Sand
#8
Pris: 850 kr.
Print: Hahnemühle Fineart Photo Rag
Sted: Rubjerg Knude, Lønstrup
Rubjerg Knude Fyr er uden tvivl et af de mest kendte fyrtårne i Danmark, ikke mindst fordi det er blevet flyttet fra sin oprindelige placering. Fyret blev erklæret bevaringsværdigt, og med en overhængende fare for, at det ville styrte de cirka 60 meter ned i havet fra klinten, hvor det stod, blev det besluttet at flytte hele fyret cirka 70 meter længere ind på land. Det skete i 2019. Datoen på fotoet afslører, at dette er den nye placering. Det står dog stadig smukt midt i sandbanken og tiltrækker hvert år utallige fotografer og turister, da det er blevet en stor seværdighed.
Som man kan se på sandet i forgrunden, var det en meget blæsende dag, da dette foto blev taget. Under sådanne forhold kræver det ekstra opmærksomhed at beskytte udstyret. For eksempel ville det være særdeles uklogt at skifte objektiv, da der med garanti ville komme sand i kameraet. Omvendt skaber blæsten et smukt, malerisk udtryk i sandet, som danner grundlaget for forgrunden. Skyerne har jeg også brugt aktivt, da de tilfører liv og dybde til baggrunden. Hovedmotivet taler for sig selv – et utroligt smukt og karakteristisk fyrtårn!
Størrelse: 40 x 60 cm.
Ramme: Stilren sort træramme
Dato: 20-07-2023
Klik på knappen hvis du vil bestille og reservere dette foto. Reserverede fotos vil blive afleveret efter udstillingens slutdato.
HUSK! Ved bestilling skrives titel og #nummer i emnefeltet.